<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde en k\u00e6reste igennem mange \u00e5r og vi dannede familie, havde et hus og f\u00e6lles b\u00f8rn. Efter mange \u00e5r sammen levede vi parallelle liv. Vi var sammen om hus og b\u00f8rn, men ikke sammen om alt det der foregik i vores indre. Vi var ikke l\u00e6ngere nysgerrige p\u00e5 hinanden og jeg gik og ventede p\u00e5 ham. Ventede p\u00e5 at han skulle v\u00e5gne til mig og os, uden at vide at jeg selv sov. Nu skriver jeg bare hvordan det var p\u00e5 min side \u2013 velvidende at vi var to om at leve den virkelighed vi oplevede og at han, helt sikkert oplevede den anderledes end mig. At skrive om skilsmissen er, for mig, en mulighed for at fort\u00e6lle om hvordan utroskab kan v\u00e6re en \u00e5bning til nye muligheder i et parforhold, og om hvordan det i vores tilf\u00e6lde ikke \u00e5bnede, men \u00f8delagde vores forhold.<\/p>\n\n\n\n
Jeg opdagede, hans utroskab, ved et tilf\u00e6ldigt. En morgen, \u00e5bnede en computer, aftenens Messenger samtale stod stadig \u00e5ben, \u00f8jnene l\u00e6ste hans svar, hendes svar og langsomt forstod jeg noget\u2026<\/p>\n\n\n\n
V\u00e6ggene samlede sig om mig, gulv og loft skiftede plads, smerten i mit indre skabte en panik s\u00e5 stor, at jeg troede jeg skulle d\u00f8. For mig var det voldsomt, et chok. Og mit nervesystem tillod ikke andet, end konfrontation. Han indr\u00f8mmede og forstod ikke min smerte, for en flirt, et kys, en yngre kvinde, kunne i hans \u00f8jne ikke hamle op med vores faste liv, hus og b\u00f8rn. S\u00e5 det var uskyldigt i hans \u00f8jne. Men min verden var vendt p\u00e5 hovedet og der skulle findes en ny orden.<\/p>\n\n\n\n
Min indre proces tog nok ca 1,5 \u00e5r. Det f\u00f8rste halve \u00e5r skreg jeg min smerte ud p\u00e5 l\u00f8beture, mediterede mig ind i d\u00f8dsoplevelser hvor jeg blev spist af hajer eller slog andre (hende, ham, mig selv) ihjel. Til tider virkede d\u00f8den som den eneste udvej. Men fuck hvor livets puls pulserede i mig. Mit indre skreg (og det gjorde jeg ogs\u00e5, p\u00e5 l\u00f8beture og ved havet), men jeg var v\u00e5gen p\u00e5 en m\u00e5de jeg aldrig havde v\u00e6ret det f\u00f8r. Jeg vekslede imellem dyb depression og lysende intensitet. Jeg var i kontakt med mine s\u00e5r og derigennem pulserede livet. Jeg begyndte d\u00e9r min rejse ind i at forst\u00e5 hvad Bliss er, hvad libido er, hvordan en potent livsgnist f\u00f8les i mit indre.<\/p>\n\n\n\n
Det tog mig mange \u00e5r at forst\u00e5 hvilken rejse der blev initieret d\u00e9r. En d\u00f8r blev \u00e5bnet og jeg blev kastet igennem den.<\/p>\n\n\n\n
D\u00f8ren var \u00e5ben, i mig og i vores forhold. Pludselig havde vi dybe snakke. Han lyttede. Jeg lyttede. Han var nysgerrig. Jeg var nysgerrig. Vi levede ikke l\u00e6ngere parallelle liv. Vi var sammen om mere end hus og b\u00f8rn. Det var h\u00e5rdt, men det var levende! Set i bakspejlet var vi blevet inviteret op til dans, og vi dansede. Men desv\u00e6rre kun de f\u00f8rste to \u00e5r efter aff\u00e6ren. Langsomt mistede vi Bliss igen. Langsomt forsvandt intensiteten, nysgerrigheden og lytningen. Vi blev igen parallelle og jeg ventede igen. Jeg sov igen. Han sov igen.<\/p>\n\n\n\n
Vi form\u00e5ede ikke at blive p\u00e5 b\u00f8lgen, blive i Bliss, blive i intensiteten, nysgerrigheden og lytningen. Og derfor blev vi skilt nogle \u00e5r senere.<\/p>\n\n\n\n
Alt for mange par oplever kriser, d\u00f8dsfald og utroskab, uden at vide hvilke muligheder der er i disse kriser, og tror alt for ofte at livet bliver nemmere hver for sig. Og ja, det bliver m\u00e5ske nemmere, men hvis vi t\u00f8r, s\u00e5 kan vi overgive os til at livet ikke skal v\u00e6re nemt og at smerte ikke er en fejl.<\/p>\n\n\n\n
Tiden efter utroskaben var en smertefuld tid. Ja, det gjorde ondt. Men jeg mindes denne tid med \u00e6refrygt. Utroskaben var en l\u00e6ringsport. En port til udvikling og visdom, som vi ikke form\u00e5ede at tr\u00e6de igennem. Vi dyppede kun lige t\u00e6erne og s\u00e5 trak vi f\u00f8dderne til os.<\/p>\n\n\n\n
I dag arbejder jeg med par fordi jeg har en br\u00e6ndende passion for at st\u00f8tte dem igennem d\u00f8ren, s\u00e5 de t\u00f8r, helhjertet at arbejde sig igennem smerten og vokse med den. Der venter en hel ny verden p\u00e5 den anden side af den d\u00f8r, som nogle kastes igennem og andre selv m\u00e5 \u00e5bne. Uanset om du er kastet eller du l\u00e6nges, s\u00e5 er \u201d\u2026parterapien hurtigtoget til selvudvikling\u201d citat Jytte Vikkels\u00f8e Og dermed hurtigtoget til d\u00f8ren, til mening og til det parforhold du dr\u00f8mmer om.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg havde en k\u00e6reste igennem mange \u00e5r og vi dannede familie, havde et hus og f\u00e6lles b\u00f8rn. Efter mange \u00e5r sammen levede vi parallelle liv. Vi var sammen om hus og b\u00f8rn, men ikke sammen om alt det der foregik i vores indre. Vi var ikke l\u00e6ngere nysgerrige p\u00e5 hinanden og jeg gik og ventede […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":543,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1412","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1412","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1412"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1412\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1413,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1412\/revisions\/1413"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1412"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1412"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1412"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}