{"id":638,"date":"2022-04-22T09:24:10","date_gmt":"2022-04-22T09:24:10","guid":{"rendered":"http:\/\/heidihultgreen.nu\/?p=638"},"modified":"2022-06-18T07:24:37","modified_gmt":"2022-06-18T07:24:37","slug":"stress-og-traumer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/2022\/04\/22\/stress-og-traumer\/","title":{"rendered":"Stress og traumer"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

<\/p>

<\/p>

Stress og traumer kan udvikle os og g\u00f8re os st\u00e6rkere. De sv\u00e6re ting vi uds\u00e6ttes for, er ikke bare noget vi skal overleve. De kan v\u00e6re hj\u00e6lp til udvikling og v\u00e6kst. Hvis vi ved hvordan.<\/p>

David Berceli har studeret mennesker i krig, dyr i naturen og set p\u00e5 hvordan pattedyr, og derfor ogs\u00e5 mennesker, kan heale traumer. I hans studier s\u00e5 han at dyr i naturen ryster n\u00e5r de bliver forskr\u00e6kket, truet p\u00e5 livet, og at de derefter ikke l\u00e6ngere t\u00e6nker p\u00e5 fare.<\/p>

Et eksempel er gazellen p\u00e5 savannen som gr\u00e6sser og pludselig bliver angrebet af en l\u00f8ve. L\u00f8ven indhenter gazellen som spiller d\u00f8d og l\u00f8ven tager gazellen med hjem til sine unger. L\u00f8ven slipper gazellen, da den tror gazellen er d\u00f8d og g\u00e5r ind i hulen for at hente ungerne. Gazellen ser sin mulighed for flugt. L\u00f8ber i sikkerhed og nu ryster gazellen. Voldsomt men kort og s\u00e5 begynder den at gr\u00e6sse. Nu er den afslappet og sk\u00e6nker ikke l\u00f8ver og d\u00f8den en tanke, f\u00f8r n\u00e6ste gang den f\u00e5r f\u00e6rten af l\u00f8ver.<\/p>

Vi mennesker er anderledes. Vi healer ikke som gazellen, vi grubler, frygter og gemmer p\u00e5 den kropslige oplevelse, deri ligger traumet. Berceli har studeret os og set at vi glemmer at ryste. Berceli har v\u00e6ret i krigsh\u00e6rgede lande og set familier i beskyttelsesrum. B\u00f8rnene p\u00e5 sk\u00f8det af for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre. Alle krummede sig sammen n\u00e5r bomberne bragede over deres hoveder og fik murene til at sk\u00e6lve. N\u00e5r det drev over begyndte b\u00f8rnene at ryste. De rystede i favnene p\u00e5 for\u00e6ldrene. Men de voksne rystede ikke, det var kun b\u00f8rnene. S\u00e5 Berceli har lavet en masse studier og fundet at vi igennem vores kulturelle opv\u00e6kst afl\u00e6rer at ryste. Vi h\u00e6mmer vores tendens til at ryste og til sidst g\u00f8r vi det bare ikke.<\/p>

Du kan pr\u00f8ve at huske tilbage p\u00e5 sv\u00e6re situationer i dit liv, gange hvor du har sk\u00e6lvet lidt, \u00a0skullet pr\u00e6stere, lave en freml\u00e6ggelse i folkeskolen, til en eksamen, nogen har r\u00e5bt af dig eller m\u00e5ske endda sl\u00e5et dig, du blev forskr\u00e6kket, noget skete. Rystede du? Eller fors\u00f8gte du at skjule dine sk\u00e6lvende ben?<\/p>

Jeg har ofte skjult min sk\u00e6lven, fordi jeg ville skjule min nerv\u00f8sitet, fordi jeg ville virke overbevisende.<\/p>

I en yogatime engang, satte \u00f8velserne en sk\u00e6lven i gang i mine ben. Det var f\u00f8r jeg kendte til denne traumehealende videnskab. Jeg husker hvordan yogal\u00e6reren pointerede min sk\u00e6lven og instruerede mig til at holde, sp\u00e6nde op og stoppe den sk\u00e6lven, som om den var en fejl som jeg skulle \u201dstive af\u201d.<\/p>

<\/p>

David Berceli blev optaget af at hj\u00e6lpe mennesker med PTSD. For han vidste at healingen var mulig og at mennesker bliver st\u00e6rkere af traumer, hvis de ryster. S\u00e5 han udviklede “TRE”.<\/p>

TRE er en serie af \u00f8velser som minder om lette yoga\u00f8velser. De er designet til at aktivere den naturlige rysterefleks. N\u00e5r man har pr\u00f8vet \u00f8velserne nogle gange bliver de lette og rystelserne bliver lettere og lettere at aktivere. Jeg oplever at yoga ofte aktiverer denne sk\u00e6lven og det f\u00e5r mig til at ryste p\u00e5 hovedet af den yogal\u00e6rer der instruerede mig i at stramme op og stoppe den sk\u00e6lven. Min krop var i gang med at slippe de traumer som stod i vejen for at jeg kunne g\u00e5 endnu dybere i str\u00e6kket. Yoga, \u00e5ndedrag og TRE f\u00e5r nervesystemet til at slappe af. N\u00e5r vores nervesystem slapper af, sendes der besked til hjernen om at musklerne kan slippe. N\u00e5r musklerne slipper, kan vi komme dybt i vores str\u00e6k. Dette er visdommen bag yinyoga, og det er visdommen bag TRE. Det hele er forbundet. Dette burde v\u00e6re en lektion i skolerne.<\/p>

Vi kan heale os selv.<\/p>

<\/p>

Der findes et studie af rystemekanismen som underst\u00f8tter Bercelis teori om at vores kroppe er designet til at ryste os ud af traumer og stress og fort\u00e6ller at vi faktisk bliver st\u00e6rkere, hvis vi traumatiseres og ryster bagefter.<\/p>

<\/p>

Studiet er lidt barskt men pointen er smuk.
Studiet g\u00e5r ud p\u00e5 at en flok kyllinger, sm\u00e5, s\u00f8de, gule kyllinger (man g\u00f8r forf\u00e6rdelige ting i videnskabens navn) blev delt op i tre grupper. Den f\u00f8rste gruppe puttede man i en spand vand s\u00e5 de n\u00e6sten druknede, s\u00e5 reddede man dem og lod dem ryste, som dyr g\u00f8r efter traumatiske oplevelser. Gruppe to puttede man ogs\u00e5 i en spand vand, reddede dem og dem lod man ikke ryste. Den tredje gruppe var en kontrol gruppe, dem udsatte man ikke for noget.
Derefter puttede man alle tre grupper af kyllinger i hver sin spand vand. Derefter s\u00e5 man p\u00e5 hvilken gruppe der havde klaret sig bedst. Man skulle jo tro at det var kyllingerne der ikke havde v\u00e6ret udsat for noget og bare levet et roligt kyllingeliv, men nej, den gruppe der klarede sig bedst var den gruppe der havde v\u00e6ret traumatiseret og havde rystet. Den gruppe der klarede sig v\u00e6rst var den gruppe der havde v\u00e6ret udsat for traumet, men ikke havde f\u00e5et lov til at ryste bagefter. Kontrolgruppen, som ikke havde oplevet noget traumatisk, var alts\u00e5 i midten.<\/p>

<\/p>

L\u00e6ringen er at traumer efterfulgt af en form for kontrol, i vores verden social kontrol, er direkte skadelig, nedbrydende og mindsker vores chancer for at leve fulde liv. Hvorimod traumer efterfulgt at naturlig ryste-healing kan g\u00f8re os st\u00e6rkere, mere robuste og give os st\u00f8rre adgang til vores ressourcer.<\/p>

<\/p>

Traumer er ikke skadelige i sig selv, det er hvad vi g\u00f8r efter traumet, der er skadeligt.<\/p>

<\/p>

Hvis du vil vide mere er der denne hjemmeside p\u00e5 dansk, som kan hj\u00e6lpe med mere information om emnet: David Berceli, Ph.D. | International ekspert | Stress og traumer (tre-danmark.dk)<\/a><\/p>

<\/p>

Jeg har stor erfaring med TRE og kan tilbyde undervisning i metoden. Og jeg er tr\u00e6net i at bringe folk ud af traumer hvis du re-traumatiserer. Det er en god id\u00e9 at udf\u00f8re disse \u00f8velser med tr\u00e6net st\u00f8tte, de f\u00f8rste gange.<\/p>

\u00a0<\/p>

<\/p>

<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stress og traumer kan udvikle os og g\u00f8re os st\u00e6rkere. De sv\u00e6re ting vi uds\u00e6ttes for, er ikke bare noget vi skal overleve. De kan v\u00e6re hj\u00e6lp til udvikling og v\u00e6kst. Hvis vi ved hvordan. David Berceli har studeret mennesker i krig, dyr i naturen og set p\u00e5 hvordan pattedyr, og derfor ogs\u00e5 mennesker, kan […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":477,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-638","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/638","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=638"}],"version-history":[{"count":26,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/638\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1097,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/638\/revisions\/1097"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/477"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=638"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=638"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heidihultgreen.nu\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=638"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}