<script id="mcjs">!function(c,h,i,m,p){m=c.createElement(h),p=c.getElementsByTagName(h)[0],m.async=1,m.src=i,p.parentNode.insertBefore(m,p)}(document,"script","https://chimpstatic.com/mcjs-connected/js/users/ba7a9c8fe29c70718acaa4fa3/c379b3f61d1d34eb16bdcc48c.js");</script>
				
			

Bliss

Mit firma hedder ”Bliss v Heidi Hultgreen” og Bliss oversættes i ordbogen til ”Lyksalighed” og ja, livet er nogle gange så stort og fantastisk, at vi mærker en strøm af lyksalighed igennem os. Men nogle gang er Bliss noget andet end ”Lyksalighed”. For Bliss er også til stede i mørket, i smerten og i livets største udfordringer.

Bliss kan også oversættes til ”Rapture” – som oversættes til ”at blive kastet ind i en oplevelse af storhed”. En overvældelse af følelser. Rapture – en flænge i himlen, en flænge i livet, en sprække hvor lyset kan komme ind. Dér er livets puls.

Ofte kommer par til mig fordi de har konflikter og er frustrerede og ønsker at blive ”Fikset”, få det bedre. Uden at vide at, ”deres konflikter er ikke problemet, deres tilgang til problemer, er problemet”. Det de savner, er Bliss. Det de savner, er at mærke livets puls. Og langsomt igennem parterapien finder vi frem til Bliss, men vejen går igennem at vågne til proces, og at deres tilgang er deres største udfordring.

Proces og Bliss er tæt forbundet. Resultatorienteret tænkning er kilden til konflikt og kedsomhed. Når man har forstået det, kan livet udfolde sig og Bliss komme ind.

Ofte kastes vi ind i Bliss, livets puls, livkraften. Det kan være i en storslået solnedgang med din elskede ved din side, eller i den største sorg og smerte.Og sådan er det ofte. Vi kastes igennem døren… skilsmisse, livsændrende sygdom, utroskab, ulykker, de er alle portaler, døre, der åbner os til nye sider af os selv.

Hvis du er i tvivl om, om du er i kontakt med Bliss. Så spørg dig selv: ”Mærker jeg livet pulsere i mig?” – det er ikke nødvendigvis en lykkerus, det kan det være, men ofte er det en smerte. Men når du spørger dig selv, kan det være at livet ikke pulserer. Sådan er det for mange af os. Sådan var det blevet for mig og min kæreste dengang han havde en affære. Vi var blevet lidt sløve. Levede seperate, parallelle liv. Gnisten var væk. Forelskelsen var blevet til hverdag, børn og opvask… livet pulserede ikke længere. Affæren var vores mulighed for at vågne op til Bliss. Han følte sig pludselig levende og troede at jeg kunne rumme en affære. Vi var blevet fremmede for hinanden og affæren viste os dette. Affæren var døren til Bliss.

Så når du spørger dig selv: ”Mærker jeg livet pulsere i mig” så er svaret måske ”nej” og nu kan du jo vente på at blive kastet gennem døren, som min kæreste mig og jeg gjorde, eller du kan spørge dig selv: ”Hvor er livsgnisten?” ”Hvad længes jeg efter?” Og er du i et forhold, så spørg også din partner ”Hvad længes du efter?” Og hvis I begge vil være klogere på jeres livskraft og Bliss, Hvis I/du gerne vil mærke livets puls. Så kontakt mig.

Det er denne puls jeg lever og arbejder for at bringe dig/jer i kontakt med.

Vi har meget smerte med os, fra vores barndom, ungdom og livets slag. Og vores strategier for at undgå denne smerte er udmattende og forvirrende for vores omgivelser. Så at tage livtag med verden er ikke kun til gavn for os selv, det hjælper også vores kæreste, venner og familie. Hvis vi mærker livet i os, kan andre også mærke os.

Måske fanger du dig selv i at gentage dig selv, undgå store oplevelser, ligge på sofaen, drikke for meget, spise for meget, hvad du nu end gør for at undgå. Og denne undgåelse (som alle kender, også mig), ja, den gør at vi undgår smerten, men den gør også at vi undgår livets puls. For de to ting er tæt forbundne.

Jeg lever og arbejder for at bringe dig i kontakt med din libido, din livskraft, og jeg ved at vejen går igennem dine unikke sår, dine oplevelser af smerte. Så jeg lytter dér. Jeg lytter efter din smerte, din blokering og din længsel. I livet, i parforholdet, på arbejdet, i familien. Dine sår har lavet et manuskript som du udlever, hver dag. Der er en stemme som kalder på dig, hver dag. Noget du skal høre. Din smerte kalder på dig og i den smerte ligger hele skatten og glimter. Din Bliss, livets puls, libido og livskraft.

Jeg lytter efter din smerte, for den skjuler din kraft og så lyser jeg i mørket, så du kan finde skatten, Din kraft, din Bliss.

Du ville også kunne lide disse indlæg

modtage nyhedsmails

Bliv en del af
Bliss-cirklen

og modtag gode tilbud indenfor parterapi, meditation, yoga og selvudvikling?