At være i såret, bare et nanosekund, er en træning med stort udbytte – du er i gang med at opbygge nye nervebaner i hjernen og udvide dit nervesystems kapacitet. Hjernen opbygger nervebaner imellem krybdyrhjernen og frontallappen – barnets erfaring og overlevelsesstrategi ligger i krybdyrhjernen men den voksnes forståelse ligger i frontallappen. Krybdyrhjernen er designet til at reagere hurtigt, for at overleve, så den vil starte først. Frontallappen er langsommere og derfor er voksenforståelsen langsommere. Når du opbygger større netværk mellem frontallappen og krybdyrhjernen kan du med tiden stå og se på dit sårs reaktion, og vente på at frontallappen ”blive online” og skaber ro og forståelse.
Nervesystemet får impulser fra krybdyrhjernen og vil reagere med overlevelsesstrategierne for at undgå smerten. Så når du bliver stående, observerer, og fortæller dig selv at det er gamle sår der smerter, ikke nye overgreb, så lærer nervesystemet at udholde, og energien kan distribueres til den indre, spirituelle kriger, i stedet for som før, til de ydre skyggekampe.
Når begge parter kan dette, kan skyggekampen ophøre – den ydre kamp erstattes af et indre lysshow som lyser sårene op, skaber større empati og dybere snakke.
At du lige nu er fanget ind af såret, er ikke rart, men en naturlig del af processen. For, som Lisbeth Schneider skriver i bogen ”Tomhedens fylde” s. 113:
”Man skal derfor ikke forvente, at man umiddelbart får det bedre, når man begynder på selvudvikling. At sige ja til den dybe selvudvikling er at sige ja til at kæmpe med byger af frygt og tvivl om det rigtige i at gøre det. Og holder man ud, så er det for at komme ned og genopleve mængder af smerte, svigt og forladthed for endelig at komme til de sider af personligheden, der har ligget begravet under Jeg-konstruktionen. Sådan forholder det sig i praksis, så man skal virkelige ville vide, hvem man dybest set er, ellers holder man ikke til det. Det skal være ens dybeste mål og længsel, for hvilket man er parat til at gå igennem ild og vand. For det kommer man til. At finde frem til den skjulte essens kræver virkelig en heroisk indsats, der er helten i eventyrene værdig.”
Men som flere af mine par udtrykker, så er smerten i såret næsten ubærlig. Og spændingen i det indre næsten uudholdelig. Og den hjælp du kan trække på er følgende:
Hjælpen:
- Støtten i ryggen
Hvem er dit panel af røvhuller? De indre stemmer som er efter dig. Dine indre krænkere. Se dem for dig. Og byt dem så ud med dit eget private panel af støtter. Dem der elsker dig og hepper på dig. Dem der Hvem ønsker at livet flyder til dig? Døde eller levende! Forestil dig at de står bag dig, støttende, nynnende, smilende. For de ønsker dig alt det bedste. Så når du mærker presset, så se dit team bag dig. - Skriv dine indsigter op – de smukke af dem – skriv passager af din yndlingsguru på papir og hæng det på køleskabet. Find et citat som bare gør dig blød inden i og sæt det op som en kærlig påmindelse om at du er elsket, du er værdig, du er okay som du er.
- Hvis det er muligt for dig: undersøg din ”Vilje til mening” At insistere på at al den død, ødelæggelse, sygdom og overgreb du blev udsat for, havde en indbygget mening.
Hvis vi insisterer på at det var uretfærdigt og urimeligt og gør os til dommer over hvad der er meningsfuldt, eller hvad der ”dur” og sortere halvdelen af livet fra som ”dur-ikke”, så gør vi livet unødigt kompliceret og ender med at ødelægge det. Med denne indstilling kan vi bruge hele livet i terapi og vi vil kun blive mere og mere ulykkelige, jo mere vi afdækker.
Hvis vi derimod indser at livet er en blanding af godt og ondt. Det ene er ikke bedre end det andet. Og det der gør ondt er det der udvikler os, for det der gør ondt tvinger os til at prøve at forstå det, der ikke gav mening før.
Den der deler vores verden op i ”dur”/”dur-ikke” er identiteten og det der opleves som en ulykke af identiteten er dybest set en invitation til at begynde at søge mening og skabe en ny selvforståelse som rækker ud over identiteten. - Tag dig selv i hånden. Mærk den lille dreng inden i, den lille pige. Se ham/hende som aldrig blev trøstet, som blev mobbet, som blev udskammet og gjort forkert, sendt på værelset, slået, misforstået, holdt udenfor og set ned på, tilsidesat, overhørt og grint af. Giv hende/ham det han længtes efter dengang. Et kram, en hånd, et kærligt blik. Tag ham/hende på skødet, syng for ham/hende, gå en tur sammen, hvisk ham/hende i øret at du elsker ham/hende. Og giv al den kærlighed du længes efter til ham/hende.
- Find selv på flere og del dem gerne med mig. Hvad gør du når verden ramler og der ikke er andre i verden, end dig, som kan være der, for dig. Hvordan knus-elsker du dig selv gennem smerten?