<script id="mcjs">!function(c,h,i,m,p){m=c.createElement(h),p=c.getElementsByTagName(h)[0],m.async=1,m.src=i,p.parentNode.insertBefore(m,p)}(document,"script","https://chimpstatic.com/mcjs-connected/js/users/ba7a9c8fe29c70718acaa4fa3/c379b3f61d1d34eb16bdcc48c.js");</script>
				
			

Eventdesign

Polterarbend, Girlfriendsnight, en oplevelsesgave til en kær ven– jeg kan hyres til at skabe en særlig pakke til dig, en ven eller en gruppe. Her kan vi sammensætte en pakke hvor I kan plukke fra mine tilbud – måske I ønsker et tarotoplæg hver og en fælles yogasession. Måske nogle ønsker en healingsmassage og andre et tarotoplæg og imens sidder gruppen og hygger og måske I har lyst til at afslutte med et fælles ritual. Eller måske I har lyst til at høre om Jytte Vikkelsøes teorier og stille spørgsmål ud fra jeres udfordringer i jeres forhold. Når jeg deler parterapiens visdom, tilbyder jeg muligheden for at dele forelskelsens mysterium og hvorfor relationer er vejen til vores dybeste længsel.

Priser i Eventdesign:

I kombination med andre tilbud/ikke i kombination med andre tilbud

Tarotkort oplæg 1 time: 400 kr/ 750kr

Yoga 1,5 time, for gruppe, uanset antal: 750 kr

Vildkvinde eventyr fortælling og tolkning 1,5 time: 750 kr

Oplæg om parterapi og spørgsmål, 1,5 time: 750 kr/1500 kr

Transport: kørsel og benzin: 5 kr pr km (første 20 km gratis)

 

Disse kan kombineres. Så fx er I fire veninder/venner som alle ønsker et tarotkortoplæg, så køber I 4 oplæg a 400 kr, altså 1600 kr i alt plus transport.

Ring og fortæl hvad I skal, hvad du har i tankerne og så skaber vi en pakke der passer til jer

Eksempel: En kvinde ringede og spurgte om jeg kunne designe et event til hendes veninde som en fødselsdagsgave. De skulle en tur til Nekselø om formiddagen og om eftermiddagen ville hun gerne give hende en særlig oplevelse. Jeg spurgte ind og kvinden fortalte at veninden havde en nysgerrighed på det spirituelle, var meget belært og stod overfor en mulig forandring i livet. Ud fra en kort snak hvor jeg foreslog mine forskellige tilbud som jeg syntes passede, fandt vi frem til følgende pakke for 800 kr

Jeg inviterede dem til en gravhøj i Kårupskoven med udsigt over Nekseløbugten og skov i baggrunden, Eventyret om Harald Blåskæg og tilhørende oplæg om kvindens forførelse ind i kløerne på livshæmmende personer/jobs/familierelationer, med håbet om prestige/penge/kærlighed og hvordan vi kan vågne til egenrådighed og vores eget lys og power. Derefter et tarotkort hver, med tolkning og samtale.
Jeg havde lavet en fin opdækning til os på gravhøjen, med tæpper og puder, røgelse, the og en snak. Det blev en fin udveksling af erfaringer og viden, med fokus på de to kvinders venindeskab og nysgerrighed på det mystiske og underbevidste.

Dette kan skaleres op til flere deltagere og mere/andet indhold og skift af lokation.

modtage nyhedsmails

Bliv en del af
Bliss-cirklen

og modtag gode tilbud indenfor parterapi, meditation, yoga og selvudvikling?