Et paradigmeskift – en anden måde at se på vores sår på. Ikke som modstand og uretfærdigheder men som invitationer til at lære at surfe
Jeg har skrevet alle mine såringer ned. Fra fødsel til mine tyvere. De såringer der er sket efter mine tyvere kan jeg se kun er gentagelser af de såringer jeg fik i min barndom. Jeg kan se hvordan mine sår har projiceret en virkelighed ud på verden, som skabte mange forviklinger for mig. Den virkelighed mine såringer projicerede op på min indre skærm kalder jeg min “monomyte”. Monomyten er et begreb jeg har lånt fra Joseph Campbell som har studeret alle myter i verden og derved fundet den røde tråd, som løber igennem dem alle. Én myte som de alle indeholder. Monomyten. Monomyten løber igennem alle store fortællinger. Lige som min barndomsmyte løb igennem mit liv, indtil jeg begyndte at forstå min monomyte. Myten som var skabt i barndommens svigt og som blev fortællingen om hvem jeg er og hvad jeg er værdig til.
Jeg levede min monomyte – Monomyten blev skabt af mine såringer og kogt helt ned er min monomyte: Du er ikke værdig.
At leve den myte var som en evig rutsjebane med oplevelser af flow og eventyr som bekræftede min længsel efter at være værdig. Afløst af oplevelser af svigt og bekræftelser af mit sår som fortalte mig at jeg altid vil blive svigtet til sidst og lige så godt kan lade være med at prøve, for jeg er i bund og grund ikke værdig til livet.
At leve livet på en rutsjebane er opslidende og udmattende. At begynde at se, at monomyten har en energi som løber i de baner OG at begynde at se at jeg kan stige af, var en åbenbaring…
At afdække mine barndoms såringer og se min monomyte klart, gav mig en ny frihed. En frihed til at vælge.
Jeg kan vælge at leve efter den monomyte, den stemme, som altid vil udfordre de smukke oplevelser, men en tvivl og bekræfte de svære oplevelser med stemmen: “Der kan du selv se, du er ikke værdig”. Den stemme som jeg udviklede i kraft af den måde mine forældre levede og opfostrede mig. Den stemme der siger at jeg ikke er værdig.
Men jeg kan også vælge at mine forældre ikke er den højeste faktor. Måske var jeg som agernet der skubber egetræet i sin vækst, for at skubbe sig selv frem på dets grene og frem i verden. Måske er vi ikke i denne verden i kraft af vores forældres valg. Måske er vi i verden i kraft af vores egen trang til livet.
Alt det der er sket, skete ikke imod mig. Det skete for mig. For at skubbe mig i kontakt med min egen storhed og mit eget lys.
De udfordringer jeg har mødt, har været udfordringer fordi jeg så dem sådan. Men tænk nu hvis de blot var en energi som altid har været i mig, men som oplevedes, som en energi der ramte mig. At blive ramt af sin egen energi kan føles overvældende og den kan hamre os i gulvet. Men hvis energien også er i mig, så skal jeg møde den, for at udvikle en tilsvarende energi i mig.
Energien i udfordringerne er som bølgerne i havet. Nogle gange er de kæmpe og ruller ind over strand og mennesker, men nogle mennesker kan surfe på bølgerne og jo højere bølgerne er jo sjovere er det. Jo større energi der er i verden, jo større energi kan jeg komme i kontakt med i mig selv. Jeg kan lære at surfe på energien. Lære at ændre mit syn på mine udfordringer. Udfordringerne fortæller mig ikke at verden ikke vil mig. Udfordringerne fortæller mig at verden vil lege med mig. Verden vil at jeg skal lære at surfe på bølgerne.
For at lære at surfe er jeg nødt til at vide hvem jeg er, hvad jeg kommer med, ellers kan jeg ikke se bølgerne for hvad de er og jeg kender ikke mit surfbræt eller mine kræfter.
Så først og fremmest må jeg kende mine sår, min historie. Jeg må vide hvem jeg er. Jeg må kende min monomyte. Jeg må se min rutsjebane og vælge at stå af. Se energien i mig og i livet. Vælge at blive en livssurfer og surfe på livets bølger.
Hvordan gør man?
Find en der kan interviewe dig, som kan stille dig de rigtige spørgsmål og føre dig dybt nok ned i hvem du er og hvad du er formet af, hvilke sår der er i dig og hvad disse sår har skabt af fortællinger i dig.
Det bedste af alt, er at gøre det med en partner, for der er ikke nogen der kan trække dine sår frem i lyset, som en partner. Din partner kan trykke på alle de knapper som åbner alle dine bokse, som ellers er skjult for dig. Din partner besidder den energi som lige nu er skjult for dig. Det var derfor du forelskede dig. Din partner er den hurtigste vej til din undergang eller din fulde blomstring.
Så tag din partner med til parterapeut, hvis du virkelig vil vide hvem du er og blive en ”Livs-surfer”.