<script id="mcjs">!function(c,h,i,m,p){m=c.createElement(h),p=c.getElementsByTagName(h)[0],m.async=1,m.src=i,p.parentNode.insertBefore(m,p)}(document,"script","https://chimpstatic.com/mcjs-connected/js/users/ba7a9c8fe29c70718acaa4fa3/c379b3f61d1d34eb16bdcc48c.js");</script>
				
			

Stress og traumer

Stress og traumer kan udvikle os og gøre os stærkere. De svære ting vi udsættes for, er ikke bare noget vi skal overleve. De kan være hjælp til udvikling og vækst. Hvis vi ved hvordan.

David Berceli har studeret mennesker i krig, dyr i naturen og set på hvordan pattedyr, og derfor også mennesker, kan heale traumer. I hans studier så han at dyr i naturen ryster når de bliver forskrækket, truet på livet, og at de derefter ikke længere tænker på fare.

Et eksempel er gazellen på savannen som græsser og pludselig bliver angrebet af en løve. Løven indhenter gazellen som spiller død og løven tager gazellen med hjem til sine unger. Løven slipper gazellen, da den tror gazellen er død og går ind i hulen for at hente ungerne. Gazellen ser sin mulighed for flugt. Løber i sikkerhed og nu ryster gazellen. Voldsomt men kort og så begynder den at græsse. Nu er den afslappet og skænker ikke løver og døden en tanke, før næste gang den får færten af løver.

Vi mennesker er anderledes. Vi healer ikke som gazellen, vi grubler, frygter og gemmer på den kropslige oplevelse, deri ligger traumet. Berceli har studeret os og set at vi glemmer at ryste. Berceli har været i krigshærgede lande og set familier i beskyttelsesrum. Børnene på skødet af forældre og bedsteforældre. Alle krummede sig sammen når bomberne bragede over deres hoveder og fik murene til at skælve. Når det drev over begyndte børnene at ryste. De rystede i favnene på forældrene. Men de voksne rystede ikke, det var kun børnene. Så Berceli har lavet en masse studier og fundet at vi igennem vores kulturelle opvækst aflærer at ryste. Vi hæmmer vores tendens til at ryste og til sidst gør vi det bare ikke.

Du kan prøve at huske tilbage på svære situationer i dit liv, gange hvor du har skælvet lidt,  skullet præstere, lave en fremlæggelse i folkeskolen, til en eksamen, nogen har råbt af dig eller måske endda slået dig, du blev forskrækket, noget skete. Rystede du? Eller forsøgte du at skjule dine skælvende ben?

Jeg har ofte skjult min skælven, fordi jeg ville skjule min nervøsitet, fordi jeg ville virke overbevisende.

I en yogatime engang, satte øvelserne en skælven i gang i mine ben. Det var før jeg kendte til denne traumehealende videnskab. Jeg husker hvordan yogalæreren pointerede min skælven og instruerede mig til at holde, spænde op og stoppe den skælven, som om den var en fejl som jeg skulle ”stive af”.

David Berceli blev optaget af at hjælpe mennesker med PTSD. For han vidste at healingen var mulig og at mennesker bliver stærkere af traumer, hvis de ryster. Så han udviklede “TRE”.

TRE er en serie af øvelser som minder om lette yogaøvelser. De er designet til at aktivere den naturlige rysterefleks. Når man har prøvet øvelserne nogle gange bliver de lette og rystelserne bliver lettere og lettere at aktivere. Jeg oplever at yoga ofte aktiverer denne skælven og det får mig til at ryste på hovedet af den yogalærer der instruerede mig i at stramme op og stoppe den skælven. Min krop var i gang med at slippe de traumer som stod i vejen for at jeg kunne gå endnu dybere i strækket. Yoga, åndedrag og TRE får nervesystemet til at slappe af. Når vores nervesystem slapper af, sendes der besked til hjernen om at musklerne kan slippe. Når musklerne slipper, kan vi komme dybt i vores stræk. Dette er visdommen bag yinyoga, og det er visdommen bag TRE. Det hele er forbundet. Dette burde være en lektion i skolerne.

Vi kan heale os selv.

Der findes et studie af rystemekanismen som understøtter Bercelis teori om at vores kroppe er designet til at ryste os ud af traumer og stress og fortæller at vi faktisk bliver stærkere, hvis vi traumatiseres og ryster bagefter.

Studiet er lidt barskt men pointen er smuk.
Studiet går ud på at en flok kyllinger, små, søde, gule kyllinger (man gør forfærdelige ting i videnskabens navn) blev delt op i tre grupper. Den første gruppe puttede man i en spand vand så de næsten druknede, så reddede man dem og lod dem ryste, som dyr gør efter traumatiske oplevelser. Gruppe to puttede man også i en spand vand, reddede dem og dem lod man ikke ryste. Den tredje gruppe var en kontrol gruppe, dem udsatte man ikke for noget.
Derefter puttede man alle tre grupper af kyllinger i hver sin spand vand. Derefter så man på hvilken gruppe der havde klaret sig bedst. Man skulle jo tro at det var kyllingerne der ikke havde været udsat for noget og bare levet et roligt kyllingeliv, men nej, den gruppe der klarede sig bedst var den gruppe der havde været traumatiseret og havde rystet. Den gruppe der klarede sig værst var den gruppe der havde været udsat for traumet, men ikke havde fået lov til at ryste bagefter. Kontrolgruppen, som ikke havde oplevet noget traumatisk, var altså i midten.

Læringen er at traumer efterfulgt af en form for kontrol, i vores verden social kontrol, er direkte skadelig, nedbrydende og mindsker vores chancer for at leve fulde liv. Hvorimod traumer efterfulgt at naturlig ryste-healing kan gøre os stærkere, mere robuste og give os større adgang til vores ressourcer.

Traumer er ikke skadelige i sig selv, det er hvad vi gør efter traumet, der er skadeligt.

Hvis du vil vide mere er der denne hjemmeside på dansk, som kan hjælpe med mere information om emnet: David Berceli, Ph.D. | International ekspert | Stress og traumer (tre-danmark.dk)

Jeg har stor erfaring med TRE og kan tilbyde undervisning i metoden. Og jeg er trænet i at bringe folk ud af traumer hvis du re-traumatiserer. Det er en god idé at udføre disse øvelser med trænet støtte, de første gange.

 

Du ville også kunne lide disse indlæg

modtage nyhedsmails

Bliv en del af
Bliss-cirklen

og modtag gode tilbud indenfor parterapi, meditation, yoga og selvudvikling?